I Latinerkvarterets hyggelige handelsgader med specialbutikker, kaffebarer og caféer udbydes nu denne sjældne mulighed for at drive kontor i Karetmagergården. Det stilfulde kvarter er af mange kendt for sine charmerende, farverige bygninger og det pulserende shoppingliv. Med brostensbelagte, krogede og snoede gader, inviteres kollegaer og gæster elegant indenfor i Karetmagergårdens gulmalede gårdmiljø, hvorfra kontorlejemålet på 2. sal kan tilgås.

Området

Graven har sit navn fra de voldgrave, der helt fra vikingetiden beskytter byen mod nord. De tidligste kilder, der nævner bebyggelser i Graven, er fra midten af 1400-tallet, og det er også på den tid, at voldene bliver sløjfet, og Aarhus vokser mod nord.

I dag er Graven åren i Latinerkvarteret og forbinder de smalle stræder med hinanden. Den charmerende og travle handelsgade er omgivet nabolejere med specialforretninger, butikker, caféer, kaffebarer og boligområde.

Graven er let tilgængelig på cykel og til fods, ligesom bussen kører i gåafstand til og fra lejemålet. Desuden kan lejemålet også tilgås med bil i ensrettet gade i retning fra Mejlgade mod Klostergade.

Ejendommen

Karetmagergården, som har facade ud til Graven er opført i 1879 af karetmager C. Hansen. De fleste vil i dag betragte ejendommen som en vigtig del af både byhistorien og kulturarven. Men i mange år var det langtfra givet, at bygningen ville blive stående – og slet ikke at den skulle blive udviklet til eftertragtede kontor og butikslejemål. Efter Byggeselskab Mogens de Lindes overtagelse, har gården fået en gennemgribende renovering, således bygningerne er blevet moderniseret tilbage til den flotte originale stil. Fra facadebygningen kan man via et bredt portparti tilgå den pæne brostens belagte gårdsplads, som er omgivet af gulpudsede bygninger. Midt i gårdspladsen står et smukt småbladet lindetræ. I dag er huset påskønnet af Aarhus Kommune med et særligt diplom for sin velholdte fremtræden, og bygningen indgår i dag som en del af nutidens fortælling om Latinerkvarteret og det historiske Aarhus.

Lejemålet

Lejemålet henvender sig til virksomheder, der ønsker en særlig placering midt i Aarhus' nok mest charmerende bygade. Lokalerne er velegnet til kontor og består af en etage på i alt 588 m2. Lejemålet befinder sig på 2. sal og tilgås fra fælles trappeopgang i Karetmagergårdens gårdmiljø.

Indvendigt bydes ny lejer velkommen af Junkers trægulve, epoxy gulve, synlige bjælker, storrumskontor, mødelokaler, frokoststue med køkken og flere toiletter. Lejemålet fremstår lyst med flere tag- og gavlvinduer.

Karetmagergården er en smuk og stemningsfuld bygning i Aarhus’ charmerende latinerkvarter, som de fleste i dag vil betragte som en vigtig del af både byhistorien og kulturarven. Men i mange år var det langtfra givet, at bygningen ville blive stående – og slet ikke at den skulle blive et eftertragtet lejemål. I dag er huset påskønnet af Aarhus Kommune for sin velholdte fremtræden, og bygningen indgår som en del af nutidens fortælling om latinerkvarteret og det historiske Aarhus.

Karetmagergården i centrum af Aarhus har adresse i Graven. Gaden løber fra Klostergade mod vest og ender i krydset med Mejlgade mod øst, og det er netop her i området, man finder de gamle, små og farverige huse med deres caféer, restauranter og specialbutikker, som til sammen danner Latinerkvarteret i Aarhus. Det er et af byens allermest eftertragtede og charmerende områder – men sådan har det ikke altid været.

Graven har sit navn fra de voldgrave, der helt fra vikingetiden beskytter byen mod nord. De tidligste kilder, der nævner bebyggelser i Graven, er fra midten af 1400-tallet, og det er også på den tid, at voldene bliver sløjfet, og Aarhus vokser mod nord. Men det er ikke store gårde eller huse, der bliver anlagt her; bebyggelsen i Graven består primært af små boder, som huser smedjer og slagterier, brændevinsbrænderier og koholderier. De huse, der ligger i gaden i dag, stammer primært fra 1800-tallet. Det gælder også Graven 23-25 fra 1873 – bygget som karetværksted – hvis port mod gaden har to små butikker på hver side med lejligheder ovenover, en brostensbelagt gård og et baghus, der tidligere blev brugt til industri.

Byggeselskab Mogens de Linde køber i starten af 1980’erne bygningen af to herrer, Jensen og Jensen, der indtil da, drev et trykkeri i baghuset. De lavede forskellige slags by- og vejkort, men efterhånden som den slags mere og mere blev lavet på computer, var det ikke længere en god forretning i at blive ved på den gammeldags facon, og stedets lange historie som trykkeri fik en ende. Det var også her i huset, at den helt unge Hans Hansen fra Lollandsgade 23, den yngste af en søskendeflok på 11, kom i lære som stentrykker. Allerede som 16-årig var han formand for lærlingeforeningen i Aarhus, og som 44-årig blev han Danmarks statsminister og bedre kendt som Hans Hedtoft.